Vedligeholdelse af kloakker

Som husejer er du selv ansvarlig for alle kloakker indenfor dit skel. Hvis du ikke vedligeholder kloakkerne, kan du risikere både fugtskader og endda oversvømmelse.

Hvilke problemer kan opstå i din kloak?

Der kan være mange årsager til, at kloak og afløb ikke fungerer optimalt.

  • Måske er kloakken underdimensioneret, så den i perioder ikke har nok kapacitet til at lede vandet hurtigt nok væk.
  • Et rør kan være knækket eller defekt, så spildevandet siver ud af rørene.
  • Er rørene trukket i nærheden af beplantning, kan rødder fra træer og buske, i nærheden af kloakledninger, gro ind i samlingerne og vokse i rørene.

Du kan som boligejer forebygge problemer med tilstoppede rør ved løbende at vedligeholde din kloak.

Hvorfor vedligeholdelse af din kloak?

Hvis du ikke vedligeholder husets kloakker, kan det resultere i fugtskader, rottebesøg eller i værste tilfælde oversvømmelse.

Som boligejer har du selv ansvar for at vedligeholde alle kloakrør på din grund. Grænsen mellem dit og kommunens ansvarsområde ligger i skellet

Vedligeholdelse af kloakledninger

Selvom du ikke har adgang til kloakledningerne, kan du vedligeholde dem bedst muligt på følgende måde:

·         Efterse og vedligeholde husets brønde mindst 2 gange om året. Forår og sent efterår er de bedste årstider at foretage eftersyn.

·         Få foretaget en tv-inspektion af kloakledningerne, så du er sikker på, at alt er, som det skal være.

·         Hvis du har septiktank skal den tømmes regelmæssigt. En septiktank opsamler spildevand i kloaksystemer, der ikke er tilkoblet et rensningsanlæg. De enkelte kommuner har fastsat regler for, hvor ofte septiktanke skal tømmes. Disse regler kan du se på kommunes hjemmeside. Ofte er kravet 1 årlig tømning. Dertil skal bruges en slamsuger, og er derfor ikke noget, du selv kan tage dig af.

Tegn på problemer med kloakken

·         Stigende vandstand ved skyl. Dette kan indikere at vandet har svært ved at komme ud.

·         Føles din kælder mere fugtig end normalt, kan det skyldes utætte kloakrør.

·         Fugt omkring tagbrøndene - både på jorden og på soklen.

 

Fugt omkring tagbrøndene

·         Synker jorden på grunden, kan det enten være tegn på et sammenstyrtet kloakrør eller utæthed i kloakledningen, der eroderer jorden omkring utætheden.

·         Rotter i huset eller på grunden er typisk tegn på utætheder i kloaksystemet.

·         Lugtgener er typisk en tydelig indikation af, at et afløb og/eller kloak er tilstoppet. Hvis det ikke hjælper at hælde kogende vand i afløbet, bør du kontakte en fagmand.

Vi tilbyder attraktive serviceaftaler. Ring og hør mere

Hos Arne Hansens Eftf. tilbyder vi attraktive serviceaftaler, så vi tager os af løbende eftersyn og vedligeholdelse.

Så ring nu på 44 99 56 21 og for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.